Mentaliserings kompetencer i socialfaglig praksis

Mentalisering er evnen til at forstå og fortolke både egne og andres tanker, følelser og intentioner som drivkraften bag adfærd. Det er en slags mental "læsning" af både sig selv og andre, hvor man forbinder det indre liv med de ydre handlinger. Mentalisering handler ikke kun om at vide, hvad nogen føler eller tænker, men også om at forstå, hvorfor de føler eller handler, som de gør.

Denne evne er ikke en statisk færdighed, men en dynamisk proces, der påvirkes af konteksten og relationen. Når vi mentaliserer, skaber vi bro mellem vores egne perspektiver og andres, og vi styrker samtidig vores empati og evne til at navigere i sociale samspil.

I praksis kræver mentalisering en balance mellem opmærksomhed på indre og ydre signaler. Det betyder at kunne skifte fokus mellem det, vi selv oplever, og det, andre oplever. Det indebærer også at acceptere kompleksiteten af menneskelige reaktioner – at forstå, at folk kan handle på måder, der umiddelbart virker ulogiske, men som giver mening i lyset af deres indre verden.

Mentalisering er en afgørende færdighed for sunde relationer, da den hjælper med at reducere misforståelser, fremme forståelse og opbygge tillid. I pædagogisk, terapeutisk eller socialt arbejde er mentalisering et centralt redskab, der muliggør en dybere forbindelse til dem, man arbejder med, og skaber en base for udvikling og trivsel.

"Mentalization is the capacity to understand ourselves and others in terms of mental states, such as feelings, desires, and beliefs".

"Mentalisering er evnen til at forstå os selv og andre i forhold til mentale tilstande, såsom følelser, ønsker og overbevisninger." Peter Fonagy, "Affect Regulation, Mentalization, and the Development of the Self, 2002.