Bruce W. Tuckmanns udviklingsmodel

Bruce W. Tuckman, en amerikansk psykolog som præsenterede i 1965 sin berømte udviklingsmodel, der beskriver de stadier teams går igennem for at opnå effektivt samarbejde. Modellen, kendt som Forming, Storming, Norming, Performing og senere udvidet med Adjourning, fremhæver de dynamiske processer, der finder sted inden for grupper.

1. Forming/Dannelsesfase: Dette er den indledende fase, hvor gruppemedlemmer mødes og begynder at forstå deres fælles mål. Kommunikation og relationer er ofte høflige, men gruppen er præget af usikkerhed og afhængighed af en leder til at give retning.
2. Storming/Stormfase: Når gruppen begynder at arbejde sammen, opstår der ofte konflikter, da medlemmerne udfordrer hinandens idéer og roller. Dette er en kritisk fase, hvor gruppen balancerer mellem uenighed og skabelsen af klarhed om forventninger og ansvar.
3. Norming/Normaliseringsfase: Efter konfliktfasen begynder gruppen at etablere klare normer og samarbejde. Medlemmerne føler sig mere komfortable og engagerede, hvilket fører til bedre kommunikation og fælles forståelse af mål.
4. Performing/Præstationsfase: I denne fase når gruppen sit højeste niveau af effektivitet. Roller og ansvar er veldefinerede, og medlemmerne arbejder sammen mod deres mål med en høj grad af produktivitet og samarbejde.
5. Adjourning/Opløsningsfase: (tilføjet i 1977): Når arbejdet er afsluttet, opløses gruppen. Denne fase involverer refleksion over præstationer, evaluering af læring og emotionel afslutning.

Tuckmans model er et nyttigt værktøj til at forstå gruppedynamik og til at hjælpe ledere med at støtte teams gennem hver fase. Modellen har haft stor indflydelse inden for organisationsudvikling og teamledelse, og dens enkelhed og praktiske anvendelighed gør den relevant den dag i dag.