John Dewey - Learning by doing

John Dewey (1859–1952) var en amerikansk filosof, psykolog og pædagog, der er kendt som en af grundlæggerne af den progressive uddannelsesbevægelse. Hans teori om Learning by Doing fremhæver, at læring er mest effektiv, når den er praktisk og aktiv, snarere end passiv og teoretisk.

Dewey mente, at uddannelse ikke kun skulle handle om at overføre viden, men snarere om at fremme tænkning, problemløsning og selvstændighed. Elever skulle engageres i meningsfulde aktiviteter, der forbinder teori og praksis, så de kunne forstå og anvende det, de lærer, i virkelige situationer. For Dewey var skolen en forberedelse til livet, ikke bare en samling af informationer.

I praksis foreslog Dewey, at undervisning skulle inkludere projekter og eksperimenter, hvor eleverne aktivt kunne deltage og opdage viden gennem erfaring. For eksempel kunne videnskabslæring om fotosyntese omfatte en kombination af at plante og observere væksten af planter, så eleverne kunne se teorien i aktion.

En vigtig kerne i hans filosofi var idéen om, at uddannelse er social af natur. Han understregede samarbejde og kommunikation som centrale elementer i læring. For Dewey var læring ikke en isoleret aktivitet, men en proces, der fandt sted i samspillet mellem elever, lærere og deres omgivelser.

Deweys idéer har haft en enorm indflydelse på moderne uddannelse og inspireret til metoder som projektbaseret læring og eksperimentel pædagogik. Hans tilgang har bidraget til at gøre undervisning mere dynamisk og relevant for elevernes daglige liv.