Howard Gartners mange intelligenser

Howard Gardners teori om mange intelligenser er oprindeligt præsenteret i hans bog Frames of Mind i 1983, og revolutionerede forståelsen af menneskelig intelligens. I stedet for at begrænse intelligens til traditionelle mål som IQ-test, foreslog Gardner, at mennesker har flere forskellige måder at være intelligente på, og at disse intelligenser fungerer uafhængigt af hinanden.

Gardner identificerede oprindeligt syv intelligenser, som senere blev udvidet til ni:

1. Verbal-sproglig intelligens: Evnen til at tænke og udtrykke sig gennem ord; typisk stærk hos forfattere og talere.
2. Logisk-matematisk intelligens: Evnen til at arbejde med tal, abstrakte problemer og systematisk ræsonnement; en nøglekompetence for matematikere og forskere.
3. Visuel-rumlig intelligens: Evnen til at opfatte og manipulere rumlige objekter; karakteristisk for arkitekter og kunstnere.
4. Musisk intelligens: Evnen til at forstå og skabe musik; ofte fremtrædende hos komponister og musikere.
5. Krops-kinæstetisk intelligens: Evnen til at bruge kroppen dygtigt og præcist; essentiel for dansere og atleter.
6. Interpersonel intelligens: Evnen til at forstå og interagere med andre mennesker; vigtig for ledere og undervisere.
7. Intrapersonel intelligens: Evnen til at forstå sig selv og sine egne følelser; nyttig for filosofer og terapeuter.
8. Naturlig intelligens: Evnen til at forstå naturen og dens mønstre; ofte til stede hos biologer og miljøforkæmpere.
9. Eksistentiel intelligens: Evnen til at stille grundlæggende spørgsmål om livet, eksistens og universet; typisk for tænkere og teologer.

Gardners teori har haft stor indflydelse på uddannelsessystemet, da den opfordrer til individualiseret læring og anerkender, at mennesker lærer på mange forskellige måder. Hans arbejde har hjulpet med at bryde med traditionelle forestillinger om intelligens og fremme en bredere forståelse af menneskers kapacitet.